Bydelen er født på et tegnebord, hvor Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen 1999 tegnede linjerne for hvordan, det de ca 400.000 kvm areal på Nordhavnen skulle forandres til by, i De Bynære Havnearealer, hvad vi i dag kender som Aarhus Ø.

Planen blev vedtaget i 2003 hvorefter Aarhus Havn begyndte at udflytte deres containerterminal til den nye Østhavn. Siden da er der sket meget på og omkring Aarhus Ø. Ikke mindst er der opstået en masse bygningen, hvorimellem bydelens bygherre aktivt har arbejdet med at skabe byliv i bydelen mens bygningerne skød op. Blandt andet har de stået bag Strandbaren, Aarhus Havbane og Ø-Haven. De mange initiativer bindes nu sammen i Ø-Linjen.

Linjen, der samler Aarhus Ø

Aarhus Ø har i dag stadig karakter at byggeplads omend end del af bygningerne på den yderste del allerede er færdige og beboet. Men som i enhver anden bydel, så tager livet mellem bygningerne lidt tid at blive skabt og formet. Ø-Linjen er med til understøtte denne proces og vil, med sit forløb over de fire kommende øer, være med til at binde den ny bydel og dens beboerne sammen.

Beboernes område

Ø-Linjen vil rumme aktiviteter til naboerne og besøgende. Hvad dette kan være, hvor det skal placeres på linjen og hvornår det kan etableres er det arbejde der foregår i øjeblikket. Har du lyst til at bidrage eller følge udviklingen, så kan du enten sende en kommentar, ønske eller ide via vores kontaktformular eller skrive dig op til vores nyhedsmail her.

Muligheder langs linjen er mange og arbejdet med at kortlægge disse samt området som helhed foregår i øjeblikket sammen med bygherrerne og Sleth Arkitekterne.